Cougar dating, hvor ældre kvinder søger yngre mænd (cubs), er lige nu hottere end nogensinde før. Hvor der for 4 år siden stort set kun var ét decideret cougar datingsite at vælge mellem for danske cougars og cubs, er der nu op til flere. Læs her, hvorfor cougar dating er blevet så populær
Cougar dating i en moderne verden
At være “cougar” er åbenbart ikke noget at skamme sig over, at dømme efter cougar datings voksende popularitet. Ordet cougar er engelsk for ‘puma’, her i betydningen af en moden kvinde i 30’erne, 40’erne eller endnu ældre, som søger yngre, mandlige partnere. Grunden til, at lige denne datingtype er gået frem de seneste år, hænger tæt sammen med søsteren ‘casual dating’. Cougar dating og casual dating har mere end blot det første ‘c’ tilfælles: Begge datingtyper er moderne fænomener, der afspejler at vi (i den vestlige verden) har frihed – og lyst – til at vælge et så frit og løst slags parforhold som tilfældet er her. Casual ('tilfældig, afslappet') dating begrebet dækker over uforpligtende forbindelser med et primært fysisk formål snarere end et fast parforhold.
Casual cougar kvinder udlever deres drømme
En anden parallel mellem disse to datinggenrer er, at de begge er skabt for at dække moderne kvinders behov. Hvor det længe har været fuldt ud accepteret, at mænd havde udemomsægteskabelige affærer, og at ældre mænd indledte forhold til purunge piger, vækker det stadig opmærksomhed, når især kendte singlekvinder pludselig viser – og ofte gifter - sig med mandlige partnere på alder med deres egne børn. At kvinder nu endelig har lov til at vælge lige så frit som mændene og udleve deres seksualitet helt på linje med deres moderrolle og karriere, er en af kvindefrigørelsens største sejre i nyere tid.
Danske cougars vil lege videre
At cougar og casual er knyttet tæt sammen, bliver også tydeligt i nogle af de interviews med danske cougar kvinder, som casual dating sitet C-date lavede i 2014 (bragt i Q.dk og Alt for Damerne): Her lægger flere af kvinderne vægt på det “legende, lette og spontane” som en af de store fordele ved denne type parforhold. Derudover skjulte kvinderne, som begge var midt i 40’erne, ikke at den fysiske lyst og formåen hos mænd i 20’erne matchede dem bedre end aldermæssigt tilsvarende partnere. En tredje og nok så vigtig faktor var, at danske 40+ kvinder ikke afhænger af et traditionelt parforhold med det hele for at få et fuldt og godt liv. De har som regel allerede børn, er måske skilt igen, har gang i karrieren og generelt styr på livet. Det, de søger hos en partner, er altså sjov, spænding og lidt ekstra krydderi – bestemt ikke flere forpligtelser og egentlig heller ikke omsorg eller tryghed i nævneværdig grad. Det får de ofte qua deres sociale netværk og grupper.
Online dating hjælper cougar kvinder på vej
Cougar og casual dating er nogle af de bedste beviser på den positive indflydelse, hele online dating bevægelsen har haft på især kvinders frie partnervalg. Den mere og mere individualiserede og segmenterede tendens, vi ser i datingbranchen, har ofte stået for skud. Eksperter advarer bl.a. hyppigt mod en overfladisk “tingsliggørelse” af parforholdet, og at man ikke kan shoppe partner, som man ser på tasker og sko. Omvendt har kvindernes stigende selvbevidsthed ført til en positiv ændring i mændenes adfærd. Læs blot, hvad Sigurd Vedal, fra casual dating sitet Victoria Milan, siger om den sag:
“En stærk tendens, som vi i øjeblikket ser, er i forbindelse med den igangværende kvindefrigørelse. Vi ser at flere og flere kvinder tager, hvad de vil have og har brug for. De er mere kræsne og er ikke bange for at træffe frække valg eller for at sige nej. Det har også ført til en ændring i mænds opførsel. Mænd har indset, at de ikke længere kan imponere kvinder med hvad som helst. Takket være dette er der mere værdi for alle parter." (Sigurd Vedal i Dating-Eksperter interview)
I stedet for at begræde udviklingen, vil vi med et (let modificeret) citat fra vores store Trend Report 2015 hylde, at Casual og cougar dating er skabt til den uforpligtende, hurtige og højt individualiserede livsstil, nutidens singler fører. Den tiltrækker kvinder, som ønsker at tilpasse parforholdet til deres eget liv frem for omvendt.
Indsendt af Nana Jensen den