Resumé af badoo
Vil du have mere succes?
Badoo tilbyder et sjovt og varieret datingforum og socialt netværk som et perfekt alternativ til almindelig netdating. Du kan vælge mellem flere forskellige abonnementtyper og tillægsprodukter og sammensætte præcis det medlemskab, du ønsker.
Beskrivelse af badoo
Badoo er et hurtigtvoksende, internationalt socialt netværk, hvor du kan møde nye mennesker fra hele verden. Her kan du være "både lokal og global". Sitet har eksisteret siden 2006 og har nu 210 millioner brugere. Visionen bag var at skabe en nem og sjov måde at møde nye folk i nærheden på. Badoo bruges også som dating site.
Top design: Badoo's lækre og enkle layout gør, at du både har lyst til - og har nemt ved - at bruge sitet. Eneste skønhedsplet er sproget, der bærer præg af at være oversat. Brugervilkår, blog og nyheder er således stadig på engelsk. Mobilt er Badoo et af de bedst optimerede sites, på linje med fx Zoosk - egnet til både iPads, iPod touch og smartphones.
Nem & smart registrering: Som et ekstra brugervenligt træk vises registreringsformularen både øverst og nederst på forsiden. Du kan også logge ind via Facebook og se, hvem af dine kontakter der allerede er her – en fordel eller ulempe, afhængig af datingformål og parforholdsstatus. Under registreringen indsættes din by automatisk. Dit fornavn er altid dit brugernavn, hvilket virker mere autentisk end et opfundet pseudonym.
To måder at få partnere på: Partnerforslag får du enten gennem Fuldtræffer-spillet eller ved søgning på Folk i Nærheden. Du kan også lave en søgning selv. "Fuldtræffer"-spillet er en underholdende søgemetode, som også kendes fra andre netdating platforme. Du bliver spurgt, om du har lyst til at møde et medlem - og kan svare Ja, Måske eller Nej, eller gå videre. Badoo's geografiske søgning er helt i top. Du kan indstille din placering og straks se andre i nærheden. Du kan også se andre medlemmers indstillede placering, samt om de bruger mobil-appen.
Tekniske finesser i særklasse: Interesse-kategorierne i din Badoo-profil kan udfyldes via en smart søgefunktion: Søger du efter en bestemt interesse, kan du straks se forskellige forslag. Film-kategorien rummer fx utrolig mange titler. Dine valg vises automatisk i profilen, som i øvrgit er fyldig og med plads til fritekster og flere interesser. Som ekstra motivation kan du se dit eget popularitetsbarometer.
Gratis eller betalt medlemskab: Som gratismedlem kan du se profiler og billeder, søge og kommunikere (hvis du har profilbillede). Der er to slags betalingsprodukter: Med Superkræfter kan du bl.a. se, hvem der gerne vil mødes i Fuldtræffer, lande øverst i andres inboxe eller være usynlig. Det er et abonnement, hvilket dog ikke fremgår af betalingssiden, kun under "Betingelser". Det er svært at få overblik over alle abonnementtyper, som skal vælges separat i en menu, hvor et bestemt abonnement er forudvalgt, medmindre du ændrer det.
Optjen Badoo-point: Badoo-point et tillægs-produkt i stil med Zoosk's mønter. Pointene kan optankes for penge eller optjenes via køb hos Badoo's partnere. Point kan kun bruges af billedprofiler. De kan bruges på gaver og chats, at blive vist mere eller placeret øverst. Et samlet point-overblik er svært at få, og du skal fjerne fluebenet i Tank automatisk-boksen for at stoppe genoptankning. Optjeningen af point hos Badoo's affiliates/partnere samt de mange tilbud og links kan virke en smule kommercielt og spammende.
Dating-Eksperter.dk's samlede vurdering af Badoo er et brugervenligt og moderne dating site og socialt netværk, der især skal fremhæves for at være supermobilt og teknisk toptunet. Sitet er alsidigt, sjovt og aktivt. Efter vores mening trækker det "oversatte" og kommercielle præg lidt ned i helhedsindtrykket. Vi ser frem til, at Badoo lanceres i en endnu bedre udgave!
Priser hos badoo
1 måneds Superkræfter | 70,00 kr. | |
3 måneders Superkræfter | 165,00 kr. | |
6 måneders Superkræfter | 250,00 kr. | |
12 måneders Superkræfter | 420,00 kr. | |
100 Badoo-point | 13,50 kr. | |
550 Badoo-point | 67,50 kr. | |
1250 Badoo-point | 135,00 kr. | |
2750 Badoo-point | 270,00 kr. |
Tab function sets
Vores bedømmelse af badoo
-
Optimeret til alt mobilt (iPad, iPod, alle typer smartphones)
-
Omgående adgang til dine Facebook kontakter
-
Lynhurtig lokalisering af potentielle partnere
-
Ikke alt er oversat (vilkår, blog og nyheder er stadig på engelsk)
-
Priserne skal udregnes
-
Mange links på sitet (tilbud, partnerlinks)