Resumé af tinder
Beskrivelse af tinder
Tinder er en dating app, som især er populær blandt unge. App'en blev lanceret i 2012 og har været i de danske iTunes-butikker siden 2013. Den rendyrkede dating app fik hurtigt 60.000 brugere i Danmark. På verdensplan har den over 6 millioner brugere, hvilket er mindre end fx det sociale netværk Zoosk (med 27 millioner), men stadig nok til at de fleste burde kunne finde sig et match.
Tinder dyrker et cool layout, der minder om Apple's, hvor der kommunikeres via ikoner frem for tekst. Allerede på websitet vælger du smartphone app ved at trykke på hhv. en androide eller et æble. Du rater dine matches på samme vis: trykker på et kryds for at vise, du ikke er interesseret, på 'i' for profilvisning og på et hjerte for at vise, du synes om en anden bruger. At Tinder dyrker ikoner frem for tekst har en anden fordel: Tinder er nemlig på engelsk og er ikke oversat til fx dansk. Sprogligt skal du altså helst være vant til engelsk, hvilket også gør dating app'en klart mere attraktiv for en yngre målgruppe og mindre interessant for senior datere. Gennemsnitsalderen på Tinder er da også lavere end på et traditionelt dating site: Hvor den på almindelige netdating sites er i 30'erne, er den på Tinder i 20’erne.
Registreringen på Tinder er lynhurtig, som man forventer på en app: du logger simpelthen ind via Facebook (et andet fællestræk med Zoosk) og skal blot bekræfte din tilmelding med en kode, du får på SMS. I dine mobiltelefon-indstillinger slår du Tinder til under "location services", hvorefter du får matches foreslået, som er i nærheden af dig. Du kan søge på afstand, alder og køn. Du kan nu swipe dig gennem dine matches. For hvert match kan du vælge, om du er interesseret eller ej. Du kan også blot trække en profil til venstre for ”ikke interesseret” eller til højre for "synes om" ham eller hende. For at gå til profilen kan du også vælge at klikke på billedet. Inde i en matchprofil kan du se brugerens navn, alder, et udvalg af Facebook-billeder og vedkommendes statustekst. Du kan se, hvor langt væk et match er, og hvornår brugeren sidst var online. Når du synes om en bruger, og det bliver gengældt, udgør I et match og kan chatte sammen privat. Hvad derefter sker, er op til jer.
Den største fordel ved Tinder er, at den er gratis! Hvor mange andre dating sites med et lignende antal brugere tager månedlige gebyrer, har du på Tinder nem og mobil adgang til et pænt antal mennesker i nærheden. Et andet element, vi finder sympatisk, er manglen på spam og reklamer. Det drejer sig udelukkende om at finde, rate og kontakte matches, intet andet. Ulempen er måske samtidig, at det så er det eneste, du kan foretage dig; den lange liste af profiler kan blive en smule monoton i længden. Men som ved enhver anden mobilapp kan du logge på et par minutter ad gangen, når du lige har tid. En anden ulempe, du sikkert hurtigt opdager er, at du ikke kan "gå tilbage" og omgøre et swipe eller genfinde et match. Et swipe er et swipe og kan ikke laves om.
Databeskyttelse og privathed er naturligvis altid en overvejelse ved en app, som importerer profilinformation direkte fra Facebook. Men selvom Tinder tager navn, billeder og tekst fra Facebook, poster app'en ikke selv noget inde på din Facebook-væg! Fordelen ved Facebook-forbindelsen er, at du omgående kan invitere dine venner, enten via SMS eller mail. App'en er primært ment som en isbryder til at få nye bekendtskaber gennem. Den hjælper dig med at opdage hvad der er i nærheden af interessante mennesker og potentielle matches.
Dating-Eksperter.dk vurderer samlet, at Tinder er en både nem og mobil datingform, som er praktisk at have med i lommen. Du får kun tilbudt matches i nærheden og bliver ikke spammet med irrelevante partnerforslag eller tilbud. At app'en er gratis gør den ikke mindre god. Blot kunne det være rart, hvis man ikke var ubetinget tvunget til at oprette sig med sin Facebook-profil og kunne genfinde matches.
Tab function sets
Vores bedømmelse af tinder
- Nemt og mobilt
- Du får kun matches i nærheden
- Ingen spam, kun chat ved gensidigt match
- Meget få funktioner
- Du kan ikke genfinde et match eller "gå tilbage"
- Tvungen Facebook-login