
Resumé af Senior Date
Beskrivelse af Senior Date
Senior Date startede som det første, danske senior datingsite i 2002. Der ligger en sød historie bag sitet, som blev oprettet af et par, der selv fandt kærligheden online og syntes, der manglede et seriøst dating site for senior dating.
Nem og hurtig tilmelding: Registreringen på Senior Date tager kun få minutter, da der ikke spørges om en massse overflødigt, men kun nogle få nødvendige fakta. Den yngste tilladte alder er 41 år. Du kan vælge, om du søger partnere eller venner.
Enkelt og letoverskueligt design: Designet på Senior Date er meget simpelt, næsten skrabet. Dette er dog bevidst, ud fra intentionen om at skabe et "enkelt, overskueligt og brugervenligt datingsite", hvilket er lykkedes. Det grafiske indtryk kan være en smule "kasseagtigt", men alt i alt får man indtryk af et ærligt datingsite, der ikke virker poppet. Her får du klar besked og reel information.
Enkel partnersøgning & profil-udfyldning: Partnersøgningen på Senior Date er enkel og nem at gå til. Blandt andet er det smart, at man kan søge partner efter område ved blot at klikke på et Danmarkskort. I din profil kan du se, hvem der har fødselsdag i dag, de sidst tilmeldte og sidst aktive profiler samt hvem der er online nu.
Billige priser: Medlemskab på Senior Date koster ingen bondegård. Især finder vi det yderst sympatisk at tilbyde et "varigt medlemskab" (til man sletter sin profil) - noget vi ikke har set på andre datingsites indtil nu. Et andet sympatisk træk er, at det betalte medlemskab ikke forlænges automatisk. Betalingspligtige funktioner inkluderer bl.a. det interne mailsystem, gæstebogindlæg, eventdeltagelse, live chat samt brevkassen. En reklamefri version af siden koster 25 kr.
Aktivt medlemsforum: Senior Date er et aktivt seniorforum, der hvert år arrangerer både medlemsevents og -rejser for brugerne. Sidste fest var en weekend-event med overnatning på et hotel i Danmark. De sidste to medlemsrejser gik til kendte destinationer i Europa. Endnu en fin medlemsservice er bruger-brevkassen, der udbydes i samarbejde med psykologen Kirsten Hune. Yderligere indeholder sitet artikler med tips og gode råd om netdating.
Mange partnerskaber: Helt uden forstyrrende elementer er Senior Date dog ikke. Store, eksterne top-reklamebannere og en ren partner-tilbudsside er ikke til at komme udenom. Derudover samarbejder senior dating sitet med partnere som Astro.dk og EuroFlorist. Det er der dog også fordele ved partnerskaberne, eftersom du kan se dit ugentlige horoskop, spille Sudoku, sende et Senior Date postkort eller en blomst direkte fra sitet.
Alt i alt ser Dating-Eksperter.dk Senior-Date.dk som et yderst reelt og seriøst senior dating site. Det er det ideelle sted for folk over 40, der søger et alternativ til de nye, unge og mere poppede datingsider og sociale netværk. Lave priser og høj medlemsaktivitet er Senior Date's største fordele. Et mere attraktivt og lidt mindre "senior-agtigt" design ville i vores øjne være endnu et plus.
Priser hos Senior Date
3 dage | 19,00 kr. | |
30 dage | 99,00 kr. | |
180 dage (6 mdr) | 199,00 kr. | |
Ubegrænset varighed | 299,00 kr. |
Tab function sets
Vores bedømmelse af Senior Date
- Lave priser
- Overskueligt site
- Klar information
- Ingen mobil-app
- Lidt gammeldags design
- Mange fotoløse profiler